Nu har jeg tilføjet YouTube (dagens mest sete) som Rss-feed på min Google-reader (wauw, det lød egentlig ret professionelt med alle de fine nye ord, jeg har lært, he he!). Og så har jeg prøvet at afspille en af videoerne. Det foregik jo let og smertefrit. Det syntes jeg egentlig ikke der var nogen ben i, og jeg kan sagtens se det smarte i det. Princippet er vel så at sige også det samme som ideen i at abonnere på RSS-feeds, bare at dette er video i stedet for tekst.
Jeg har ikke fået downloadet et digt til min MP3-afspiller endnu, da jeg har glemt at få den med i dag.